Maria Langbak
Jeg er en spirituel holistisk arbejdende læge og kalder mig for Naturlægen. Min ambition er at være brobygger mellem det konventionelle sundhedssystem og mere alternative behandlingsformer. Begge former for behandling har uden tvivl deres berettigelse, og anvendt korrekt sammen kan man opnå fantastiske resultater.
Hvorfor blev jeg Naturlægen?
I mit arbejde med patienter gennem de sidste 10 år har jeg oplevet talrige eksempler på, hvordan en kombination af indsigter fra den klassiske lægevidenskab kombineret med min holistiske og naturmedicinske tilgang har hjulpet patienter.
Min altoverskyggende mission som Naturlægen er således at bringe denne kombinerede behandlingsform i spil bedst muligt. Denne måde at anskue sygdomme og behandling på kræver både mere tid og et andet fokus end der tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen. Derfor har jeg startet Naturlægen.
