At skabe liv er det største mirakel på jord

Skabelsen af et barn

Læren om fosterudvikling kaldes på latin for embryologi. Dette fag var blandt de første på medicinstudiet, og det som for alvor greb min opmærksomhed. Embryologibogen fyldt med meget lange og komplicerede latinske navne gav mig en forståelse af, hvor stort det faktisk er, at vi mennesker kan skabe sunde, raske og levedygtige børn. Processerne undervejs er fyldt med faldgruber og den mindste fejl på et tidligt stadie i fosterudviklingen giver anledning til katastrofale fejl. Alligevel fødes masser af sunde og velskabte børn hver dag året rundt i hele verden. Menneskekroppen er fantastisk.

”At være fertil eller frugtbar betyder som kvinde at være i stand til at blive gravid og som mand at kunne gøre en kvinde gravid”.

Mange oplever desværre i dag store udfordringer med at få deres drøm med at få børn til at gå i opfyldelse. Årsagerne kan hos nogle være nemme at få øje på med lukkede æggeledere, meget nedsat sædkvalitet eller svær endometriose, mens andre er såkaldte uforklarede barnløse.

Rent naturmedicinsk har jeg erfaring med, at der uanset “diagnoser” er enormt meget at sætte ind med for at styrke det enkelte pars chancer for en vellykket graviditet.

Fertilitetsforløb kan foregå alene hos Naturlægen eller som et fælles forløb i et samarbejde mellem Naturlægen og Wenche Katrine. For uddybende information omkring sidstnævnte forløb se nedenfor.

"Jeg har været i de bedste hænder"

Maria har med sin holistiske og professionelle tilgang hjulpet mig til en ukompliceret graviditet efter et langt sygdomsforløb og 2 graviditeter, der begge endte med spontane aborter. Jeg har under hele forløbet haft tillid til hendes kunnen og har følt, at jeg har været i de bedste hænder.

- Trine